Praktisk information om din aften i Operaen
Hvor lang tid varer forestillingen? Hvornår skal jeg ankomme som Diamond-gæst? Læs svarene her.
Bemærk! Billetter til denne forestilling kan ikke betales med Gavekort til Det Kongelige Teater
Hvor lang tid varer forestillingen? Hvornår skal jeg ankomme som Diamond-gæst? Læs svarene her.
Det er Meyers, der har fået restauranten i Operaen, og de disker op med skønne lækkerier. Læs mere her.
Dirty Dancing er sekunder fra at blive TOTALT UDSOLGT. Derfor åbnes der nu op for, at du kan købe ståpladser til den store dansefest ude i Operaen til sommer. Ståpladserne er til de seje fans, der gerne vil have mulighed for at se showet - stående - til en billig pris. Kom ikke for sent denne gang.
Se det eksklusive interview med Robert Hansen, der fortæller om at måtte forlade scenen midt i Dirty Dancing, om sin operation og tiden efter. Vi glæder os sådan til at have ham tilbage hos os igen!
Se Dirty Dancing TV’s første udsendelse, hvor vores faste TV-vært Annette Heick tager stjernerne med ind på Operaens store scene!
Vi har glædet os enormt meget til at kunne fortælle jer, at vi fra nu af og helt frem til premieren i 2016 viser Dirty Dancing TV med Annette Heick som fast vært på vores Facebook-side. Her kan du være med i konkurrencer, se interviews med de store stjerner og få nyheder om forestillingen!
Over 45.000 billetter er nu solgt! Så vi har åbnet op for 3 ekstra shows i Operaen:
- Tirsdag d. 12. juli kl. 20
- Onsdag d. 13. juli kl. 15
- Søndag d. 17. juli kl. 20
Kan du huske dit første kys? Se DD-klippet med kærlighedsklip fra forestillingen. Vi glæder os til at sprede mere kærlighed i Operaen 2016 og håber du vil være med. Følg med i vores nyeste DD-klip på Facebook
Se vores DD-klip hvor Silas Holst fortæller om sin hemmelige dansedrøm. Følg med i vores nyeste DD-klip på Facebook
Vi har som noget helt nyt valgt at lægge Dirty Dancing-klip ud til jer her og på vores Facebook-side. Så kan du se med, når vi viser særklip fra forestillingen med kommentarer fra de kendte skuespillere.
Se det første klip ’Silas og Mathilde: Det største kick!’
Facebook! Hop med på vores Facebook-side og bliv en del af fællesskabet omkring Dirty Dancing-forestillingen sammen med over 28.000 andre. Her kan du ’like’, kommentere og stille spørgsmål. Vi glæder os til at se dig derinde
Over 40.000 billetter er revet væk til Dirty Dancing i Operaen 2016. Det bliver kæmpe stort, når Silas Holst og resten af holdet indtager den fantastiske scene ude på Operaen, og de glæder sig alle sammen helt utroligt meget! Så skynd dig og køb din billet, hvis du vil opleve den største dansefest til næste sommer!
Det er helt fantastisk og vi er bare så glade, udtaler Silas Holst og Mathilde Norholt inden aftenens show. Det er det vildeste vi nogensinde har oplevet. Der er så meget energi og kærlighed i luften når showet kører, at vi bliver væltet omkuld på scenen. Så til publikum sir vi bare: I er for vilde – og vi ELSKER jer!!! - og vi ses i Operaen…
Det er med glæde at vi kan bekendtgøre, at billetsalget nu er startet til en helt ny spilleperiode i sommeren 2016 i Operaen på Holmen. Det bliver endnu større når Silas & Co indtager landets flotteste scenerum og får taget til at lette med et brag d. 8. juli 2016. Det bliver en vild sommer i kærlighedens tegn.
Vi skal spille i Operaen til næste sommer!? What? Det bliver da for vildt. Vi har ikke engang haft premiere i Tivoli endnu – og nu ligger det fast at vi også skal i Operaen og gi' den gas. Det er da for sindssygt. Jeg er virkelig taknemlig for at publikum har gjort det muligt for os. Tusind, tusind tak! Det er mange drømme der går i opfyldelse på én gang.
Vi åbner en helt ny billetkategori i Operaen 2016: VIP DIAMOND, som er en nyskabelse i dansk musical og entertainment. Med denne billet vil du udover de mest attraktive pladser, en goodiebag med overraskelser og andre fordele - også få mulighed for at møde nogle af vores stjerner inden forestillingen.
Ingen anden musical har nogensinde før solgt så mange billetter før en premiere. Interessen for den romantiske kærlighedshistorie, har siden sin lancering overgået alles forventninger, indtil flere gange. Det er baggrunden for at musicalen nu får sin anden premiere i Operaen, d. 8 juli 2016 i Operaen. Der er nu åbnet 21 nye shows
Det Kongelige Teaters operahus på Holmen har byens bedste beliggenhed. Så kom i god tid og få en tur ud af din musicalaften. Når du ankommer kan du nyde en forfriskning i baren eller tage den med ned til vandkanten og nyde udsigten over mod Nyhavn og byen.
Når du sidder i salen og musikken begynder vil du virkelig føle magien i det fantastiske scenerum. Her er alle pladser, gode pladser, og du vil føle dig tæt på musicalstjernerne når de store dansenumre hvirvler henover scenen. Når de kendte hits fylder salen, vil du føle at taget letter. Få dit livs oplevelse i Operaen til næste sommer. Større bliver det ikke!
Har du spørgsmål vedrørende transport & parkering ved Operaen: læs mere på Det Kongelige Teaters hjemmeside
Du skal være i Operaen senest 1 time før musicalen starter.
For at få fuldt udbytte af din V.I.P. status skal du ankomme i Operaen senest kl. 19:00 til aftenforestillingerne – og senest kl. 14.00 til eftermiddagsdagsforestillingerne. Her er Diamond-Loungen åben – og du har god tid til at få din velkomstdrink og hilse på Silas Holst og de andre hovedroller.
Goodiebag
Dørene ind til salen åbner kl 19.30 (aften) og 14.30 (eftermiddag).
Her får du din Diamond-goodiebag, som er stillet frem på din plads.
Husk din billet... !
Det er dit eneste fysiske bevis på, at du er V.I.P.
og har adgang til Diamond-lounge, program, pausedrink, møde med skuespillerne osv.
Mathilde har medvirket i en lang række TV serier, spillefilm og teaterforestillinger. Hendes store kommercielle gennembrud fik hun med rollen som Maja i TV serien Lykke i 2011, hvor hun modtog mange rosende ord fra anmelderne.
På TV kender vi hende bedst fra serierne 2900 Happiness samt Kristian. På teaterscenen har Mathilde haft store roller i Den Grønne Elevator i Tivoli, Closer på Aveny T, samt roller i bl.a. En Skærsommernats Drøm, Aladdin og Svinedrengen.
På det hvide lærred har Mathilde medvirket i bl.a. Noget i Luften, Empire North og Sorte Kugler, og har desuden haft en del kortfilms roller. Mathilde er en trænet danser, og deltog i 2013 i TV programmet Vild Med Dans.
Efter at have danset størstedelen af sit liv, vandt Silas i 2004 danmarksmesterskabet i latinamerikansk dans for professionelle. Han blev uddannet danselærer i 2005. I 2008 medvirkede han for første gang i programmet Vild med Dans, hvor han dansede med sangerinden Szhirley. Silas var de følgende 4 år en fast deltager i programmet, og vandt i 2011 med dansepartneren Sophie Fjellvang-Sølling.
Silas har endvidere medvirket i en lang række teaterforestillinger og musicals som skuespiller, danser og sanger bl.a. på Det Ny Teater, Fredericia Teater, Nørrebro Teater, Tivoli samt flere år i Cirkusrevyen. Silas har bl.a. spillet hovedroller i Mamma Mia, Chicago, West Side Story og Den Lille Havfrue. Senest har Silas høstet store anmelder roser for sin hovedrolle i musicalen Crazy for You på Det Ny Teater samt for rollen som Danny Zuko i Grease i Tivolis Koncertsal.
Robert Hansen debuterede som 15-årig i Vildbassen i 1994, og havde efterfølgende mindre roller, bl.a. i ungdoms-thrilleren Operation Cobra, inden han fik sit folkelige gennembrud i Dennis Jürgensen-filmatiseringen Kærlighed ved første hik i 1999. I selskab med bl.a. Sofie Lassen-Kahlke høstede han stor succes i de yderligere fire Anja & Viktor efterfølgere. Han har også haft betydelige roller i bl.a. Dykkerne, Den gode strømer, Familien Gregersen og Noget i luften. Robert spillede desuden rollen som Knud i Den Eneste Ene – The Musical i Glassalen i Tivoli i 2012.
I en årrække arbejdede Robert desuden som tv-vært hos TV3, hvor han stod i spidsen for programmer som Magi i luften, Det' løgn og senest gameshowet Det perfekte minut. I 2007 vandt han sammen med dansepartneren Marianne Eihilt Vild med dans.
Danserinden Karina Frimodt er bedst kendt fra Vild med Dans, hvor hun sammen med Uffe Holm vandt en flot andenplads i 2013. Karina startede med at danse allerede som fireårig. Hendes første professionelle dansejob var i Nykøbing Falster Revyen som 15-årig. Derefter som danser i Cirkusrevyen i syv år.
Karina har desuden danset for popgrupper som Infernal, Erann DD og Medina samt medvirket som danser på utallige reklamefilm og TV-Shows. I TV2s slanke-& danseprogram De fede trin vandt Karina konkurrencen sammen med Casper. Og senest har Karina i 3 sæsoner medvirket i Vild Med Dans. Sideløbende har Karina undervist i jazz, showdance, funk og standard/latin.
Laura debuterede i filmen Lad isbjørnene danse i 1990. Siden er hun uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2001. Laura har medvirket i en lang række danske spillefilm, bl.a. Drengene fra Sankt Petri, Pusher, Blinkende Lygter, Okay, Familien Gregersen og Mørke. Senest har hun medvirket i filmene Lærkevej og Til døden os skiller. Hun blev nomineret til både en Bodil og en Robert for rollen i Pusher, samt en Robert for hovedrollen i Familien Gregersen.
På TV har hun bl.a. haft roller i TV-serierne Rejseholdet, Anna Pihl, Forbrydelsen og Lærkevej, og har desuden været vært på TV3 programmet Vis mig dit køleskab. Laura er desuden forfatter til børnebøgerne Gersemi og de nordiske guder samt Alma med dragehjertet.
Kirsten Norholt er oprindelig uddannet som balletbarn fra Det Kongelige Teater i 1965, og sidenhen som skuespiller fra Odense Teater i 1975. Hun kom derefter på Aarhus Teater, hvor hun bl.a. spillede i Chicago, Den skaldede sangerinde og Snedronningen. I 1977 kom hun til København, hvor hun gennem årene har spillet et utal af roller i farcer, musicals og teaterstykker. I starten af 1980erne var hun førstekraft i Tivolirevyen, og har siden medvirket i adskillelige revyer over hele landet.
På film fik Kirsten Norholt sit folkelige gennembrud i filmen Julefrokosten, der efterfulgtes af Firmaskovturen. På film og TV har hun desuden medvirket i bl.a. Walter og Carlo - op på fars hat, Matador, Landsbyen, Bryggeren, Familien Gregersen samt Anja og Victor 4.
Claus Bue (Petersen) er uddannet på Statens Teaterskole. Han har bl.a. medvirket i Richard III og Bunbury på Det Kongelige Teater. Claus Bue har også placeret sig som en af dansk films solide birolleskuespillere. Han har medvirket i adskillige tv-produktioner som Andersens julehemmelighed, Landsbyen, Mørkelægning, Taxa, Rejseholdet, Hotellet, Krøniken, Sommer og Forbrydelsen. Han har været medlem af teatergruppen Turnus Teatret og fik i høj grad eksponeret sit improvisationstalent i de populære tv-transmitterede forestillinger Så hatten passer og Hatten rundt. Claus Bue har også medvirket i Hjørring Revyen og Svendborg Sommerteaters Rottefælden.
Robert Bengtsson er en erfaren musical performer. Robert er uddannet musical-artist fra Balletakademiet i Göteborg og senere videreuddannet inden for drama på Stockholms Teaterskole. Han har medvirket i flere forestillinger i London på blandt andet Royal National Theatre, Cambridge Theatre samt Peacock Theatre. Han vandt i 2004 den prestigefyldte Laurence Olivier Award for bedste mandlige birolle i forestillingen Jerry Springer The Opera. Robert har også blandt andet medvirket i RENT, Buddy The Musical og også Dirty Dancing, da den spillede på China Teatern i Stockholm. Han er nu aktuel med biograf-filmen ”Yarden” som vises på Göteborgs Filmfestival og Berlins Filmfestival.
Line Krogholm er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2003 og har medvirket i musical opsætninger som Grease, Elsk Mig i Nat X-mas, Den Eneste Ene og Atlantis. Line har turneret med pop duoen INFERNAL, hvor hun har sunget kor og som danser siden 2010. Hun har bl.a. sunget kor for Andrew Strong, Lis Sørensen, Peter AG, Johnny Deluxe, Erann DD, Lars Hug, Flemming ”Bamse” Jørgensen, Rasmus Seebach m.fl. Line har desuden medvirket på studieindspilninger for bl.a. Sanne Salomonsen, Rene Dif, Peter Viskinde og Sarah fra X-Faktor.
Henrik har spillet hovedroller i flere musicals og har sunget et utal af koncerter både i pop/rock- og musicalgenren. Han har desuden en række pladeudgivelser bag sig og har været vært og deltager i flere TV-shows. I 2009 medvirkede Henrik i musicalen ”Elsk mig i nat” på Østre Gasværk teater og i Sebastians ”Jernbyrd” samme efterår. Henrik var desuden en af hovedkræfterne den anmelderroste teaterkoncert ”Stupid Man” med Thomas Helmigs musik i 2010, og har siden sunget ” My Fair Lady ” på Det Kgl. Teater, med DR-Underholdningsorkestret på Ledreborg Slot, ”Den Eneste Ene” og ”Far Til Fire” i Tivolis Koncertsal samt medvirket i teaterkoncerterne ”Mozart”, ”Hey Jude” og senest ”Gasolin” i 2014.
Christian Mosbæk er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 1984. Siden har han medvirket i en lang række teaterforestillinger, film og tv-serier.
Af teaterforestillinger, som Christian Mosbæk har medvirket i, kan bl.a. nævnes Sorg klæder Elektra på Det Kongelige Teater (1991), Piraterne fra Penzance på Gladsaxe Teater (2000) samt Arsenik og gamle kniplinger på Det Kongelige Teater (2001).
Desuden har man kunne opleve Christian Mosbæk i en lang række tv-serier, bl.a. som salgschef Kjeldsen i Krøniken (2003-2006) og i serier som Charlot og Charlotte (1996), Rejseholdet (2000), Nikolaj og Julie (2002), Ørnen (2004) samt Anna Pihl (2008) og Rytteriet (2013). I filmens verden har Christian Mosbæk medvirket i bl.a. Fidibus (2006), Anja og Victor – i medgang og modgang (2008) og Sover Dolly på ryggen (2012).
Dick Kaysø er uddannet fra Statens Teaterskole i 1972. Siden da har han medvirket i adskillige teaterforestillinger og revyer samt i en lang række danske film og tv-serier, hvor han har berørt mange forskellige genrer.
På scenen har Dick Kaysø bl.a. optrådt i store opsætninger som En Skærsommernatsdrøm på Østre Gasværk (1986), Pygmalion på Det Danske Teater (1992) og Naboerne på Nørrebros Teater (2004). På det store lærred har han medvirket i en række Olsen-banden film, spillet den distræte far i Krumme-filmene og i nyere, danske film som Per Flys Arven (2003) og komedierne Blå mænd (2008) og Julefrokosten (2009). Dertil kommer roller i succesfulde tv-serier som Rejseholdet (2000-2003) og Krøniken (2003-2006).
I 1977 vandt Dick Kaysø i desuden en Bodil for bedste birolle i filmen Strømer (1976).
Da skuespilleren Patrick Swayze for næsten 30 år siden, for første gang sagde replikken: “Nobody puts Baby in a corner”, havde ingen drømt om, at det skulle blive, én af amerikansk filmhistorie mest berømte replikker. Den vil for altid blive forbundet med filmen DIRTY DANCING, der handler om at blive voksen og finde sit eget ståsted i verden. Man kan sammenligne den gribende historie med H.C. Andersens “Den grimme ælling”, hvor “ællingen”, den kejtede og generte “Baby” forvandles til en smuk, fantastisk dansende svane. Mere romantisk kan det ikke blive. Samtidig er det også fortællingen om et generationsopgør, hvor begrebet “Dirty Dancing” er det kropslige oprør mod en borgerlig forældregenerations mere ærbare dansestil.
Handlingen i DIRTY DANCING udspiller sig henover sommeren 1963 på et eksklusivt kursted i det nordøstlige USA. Den klodsede og sky rigmandspige, Frances "Baby" Housemann, er på sommerferie med sin søster og deres forældre. Babys verden er pæn og poleret, og først da hun møder den karismatiske danselærer Johnny Castle og hans venner, slår hendes verden revner, og alting forandrer sig.
Filmen, som var en lavbudget produktion havde premiere i 1987. Den tog alt og alle med storm og blev et hit overalt i verden. Patrick Swayze fik med ét status som en af tidens største filmstjerner, men trods successen havde ingen nok forudset, at den ville blive et langtidsholdbart globalt fænomen.
Den enkle, men stærke kærlighedshistorie parret med kæmpehits som ”Hungry Eyes”, ”Do You Love Me”, ”She’s Like the Wind”, "Stay” og den Oscar-belønnede ”(I’ve had) The Time of My Life” har gjort den til en af verdens mest populære ungdomsfilm, på linje med Grease.
DIRTY DANCING fik sin verdenspremiere som teatermusical i 2004 i Sydney. Ligesom den aktuelt har slået alle stående billetsalgsrekorder I Danmark, har den også gjort det overalt hvor den har været opført, fra Utrecht i Holland til Cape Town i Sydafrika, Toronto, Stockholm og i London, hvor den inden sin premiere præsterede det største forsalg i West Ends historie.
En unik, eksklusiv V.I.P. oplevelse. Du sidder på de mest populære pladser, møder nogle af vores stjerner inden showet og får en masse ekstra med i prisen
LÆS MERE OM Dirty Dancing DIAMONDDu kan betale dine billetter i fire rater fordelt over året. Sidste rate betales i maj 2016. Vælg BETAL I RATER, når du har valgt dine pladser.
Dirty Dancing kommer tilbage, endnu større og endnu flottere. Glæd dig til at se, eller gense megasuccessen i Operaen.
Bemærk! Billetter til denne forestilling kan ikke betales med Gavekort til Det Kongelige Teater
Diamond gæster sidder på de bedste pladser, får eget V.I.P. område, goodiebags,
en cocktail i pausen og hilser på nogle af vores stjerner.
Som Diamond gæst kan du hilse på nogle af vores hovedroller inden showet. Der må tages billeder, skrives autografer - og de glæder sig til at møde jer.
Du skal være i Operaen senest 1 time før musicalen starter.
For at få fuldt udbytte af din V.I.P. status skal du ankomme i Operaen senest kl. 19:00 til aftenforestillingerne – og senest kl. 14.00 til eftermiddagsdagsforestillingerne. Her er Diamond-Loungen åben – og du har god tid til at få din velkomstdrink og hilse på Silas Holst og de andre hovedroller.
Goodiebag
Dørene ind til salen åbner kl 19.30 (aften) og 14.30 (eftermiddag).
Her får du din Diamond-goodiebag, som er stillet frem på din plads.
Husk din billet...!
Det er dit eneste fysiske bevis på, at du er V.I.P.
og har adgang til Diamond-lounge, program, pausedrink, møde med skuespillerne osv.
Transport & parkering ved Operaen: læs mere her
Firmaer og grupper kan opnå rabat ved køb af større antal billetter. Kontakt Billetlugen på telefon 70 26 32 67 eller på mail kundeservice@billetlugen.dk
Billetlugens åbningstider:
Mandag - fredag kl. 10-17
Man kan læse og hente vores pressemeddelelser her. Alle henvendelser fra pressen kan iøvrigt rettes til HAVE Kommunikation Michael Feder på telefon 22 43 49 42 og via mail: michael@have.dk eller Maria Rugbjerg på telefon 30 56 36 76 og mail: maria.rugbjerg@have.dk